Operativsystemet til kristne, muslimer og satanister

Linux-distributionen Ubuntu har nu kastet en række specialiserede udgaver af sig. For eksempel et styresystem til henholdsvis muslimer og satanister.

Hvis man mener, at Windows mangler en åndelig dimension, så kan man finde en redning i Linux-lejren.

Nærmere bestemt findes Linux-distributionen Ubuntu for eksempel i særskilte udgaver til henholdsvis kristne og muslimer.

Ubuntu Christian Edition (Ubuntu CE) har fået sit navn, fordi den kommer med en række programmer forudinstalleret, som kristne brugere kunne tænkes at få brug for. For eksempel GnomeSword og Biblememorizer.

Desuden skulle den indeholde en indbygget forældrekontrol, der siges at være tilpasset kristen moral.

Det muslimske alternativ er ligeledes opbygget omkring læren af de hellige skrifter. Muslim Edition kan hjælpe brugerne med at holde styr på bedetider. Programmet Minbar kan vise bedetider og retningen mod Mekka i den by, hvor brugere befinder sig.

Men når både kristne og muslimer har deres egen Linux-distribution, så skal hedninge selvfølgelig også have deres egen version. Derfor: http://ubuntusatanic.org/news/" target="blank">Ubuntu Satanic. Her er det dog primært den dystre indpakning, der er baggrunden for en særskilt distribution.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Arrow ECS

    Copilot: Din digitale assistent eller en sikkerhedstrussel?

    Stor bekymring hos IT og compliance – men Copilot er IKKE problemet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job